"Jeg har i dette projekt både fundet en mulighed for at aktivere en personlig interesse samt have et arbejdsmæssigt fokus. At skabe helhed og sammenhold i stedet for distance og apati er grundlæggende mit WHY i at ville støtte op om Nohrskov Fonden med ligedele ildhu og indsats"
" Desværre har mange haft alvorlig sygdom inde på livet, men når det er børn og unge, bløder mig hjerte. Disse unge mennesker går gennem deres livs kamp og jeg ønsker at være i deres corner og være med til at skabe smil, grin og styrke. For med medmenneskelighed og varme kan de svære tider virke lysere, og sådan er jeg med til at gøre en forskel. Jeg tror på Nohrskov Fonden har gang i det rigtige, og med hjertet på det helt rigtige sted"
“Jeg kommer fra en kultur hvor tydelig kommunikation er essentiel for at kunne arbejde tæt sammen som team og lave ret vilde ting. Dette er kun muligt, fordi vi har et “rum” hvor ALT kan deles, perspektiveres og udfordres.
Når et barn i en familie bliver syg, påvirker det hele “teamet” og det er her essentielt at man frit kan tale om bekymringer, følelser og muligheder.
Jeg er dybt passioneret for at skabe et rum hvor mennesker opdager eget potentiale og finder vejen til, at turde gøre noget andet end de troede var muligt.
Fra mit perspektiv skaber Nohrskov Fonden en bred vifte af unikke muligheder, tilbud og aktiviteter, for at støtte børnefamilier, der står overfor en ufrivillig forandret tilværelse. Den forandring vil jeg gerne være en del af".
"Jeg brænder for at gøre en forskel i syge børns liv. Jeg tror på, at alle børn fortjener en chance for at have en tryg og glædesfyldt barndom, især under svære omstændigheder. Det betyder meget for mig at kunne skabe håb og livsglæde for børn der kæmper og at være med til at sikre, at de og deres familier får den støtte, de har brug for. Jeg ønsker at bruge min stemme og mit engagement til at skabe opmærksomhed om dette vigtige arbejde, så vi sammen kan give børnene de bedst mulige forudsætninger for en lysere fremtid"
Copyright Nohrskov Fonden